 |
Bestyrelsen arbejder på højtryk for at få programmet for næste sæson sat sammen. Der er mange faktorer der skal falde på plads. Vi skal have overblik over hvilke haller vi kan råde over og hvornår. Vi skal have overblik over vore instruktørers ønsker om træningstider og hvilke hold de helst vil undervise på, samt afklare hvor mange hjælpetrænere vi skal skaffe til de enkelte hold. I år har Slagelse kommune udskudt tildeling af hallerne til ca. 1. Juni hvilket er 2 måneder senere end normalt.
Men vi kan love at det tegner godt for næste sæson. Vi har flere instruktører at råde over og vi har flere nye hold at byde på. Som udgangspunkt bibeholder vi sidste års udbud af hold og træningstider, samtidig med vi forsøger at opfylde flest mulige ønsker fra vores instruktører. Så lidt ændringer kan ikke undgås. Så snart vi har planen klar vil vi lægge den ud på hjemmesiden. Forventelig i august 2009.
Til konkurrenceholdene indenfor Spring-rytme og acro kan vi oplyse, at holdene vil blive trænet af samme instruktører som i denne sæson, dog er der et par der skal ud og rejse, men vi arbejder på en løsning og har flere mulige emner.
Vi håber at I alle vil bakke vores forening tal stærkt op i næste sæson, lige som vi vil takke for alle der valgte Slagelse GF i denne sæson.
Med venlig hilsen Charlotte Bjørk Christensen Slagelse Gymnastikforening Mail: Charlotte@slagelse-gf.dk
|