 |
Med den mindste margin man næsten kan forestille sig, vandt Slagelse GF´s seniordamer i dag det danske mesterskab i spring/rytme. Med kun 0,02 point slog holdet de forsvarende mestre fra Bolbro i en meget spændende "Winners Finale".
Optakten var ellers ikke specielt opløftende, idet holdet i kvalifikationen lørdag, blev slået af både Bolbro og Greve. 3. pladsen gav dog heldigvis adgang til "Winners Finale", hvor alle hold starter fra 0 igen, så det var virkelig dagsformen der var afgørende.
Første diciplin i finalen var trampet, som blev gennemført uden de store fejl, men af dommere blev bedømt som den dårligste af de 3 hold. Til gengæld blev der taget revanche i både rytme og på banen, som efter flotte præstationer blev vundet, og også samlet set var nok til at løbe med guldmedaljerne.
Resultatet af konkurrencen: Slagelse GF: Rytme: 16,80 - Bane: 11,45 - Trampet: 12,30 - I alt: 40,55 Bolbro Gymnasterne: Rytme: 16,00 - Bane: 10,80 - Trampet: 13,73 - I alt: 40,53 Greve GF: Rytme: 16,60 - Bane: 10,65 - Trampet: 12,43 - I alt: 39,68
Der skal lyde et kæmpe tillykke til holdet med danmarksmesterskabet.
|